Nyheder

Personlig, Smuk & Lyrisk Sound

Personlig, Smuk & Lyrisk Sound

26. december 2013

Fredag den 7. marts 2014, kl. 18:30 slår Jazz9700 atter dørene op for en vidunderlig jazz aften i Den Runde Pavillon, Brønderslev.

Denne gang gæster trioen Christina Von Bülow Trio den Runde Pavillon i Brønderslev. Trioen er et af de mest fremtrædende kammermusikalske jazzensembler på den danske jazzscene. Trioen har gennem mange års samarbejde udviklet en meget personlig, smuk og lyrisk sound. Musikken rummer stor dybde og ro, og den spilles med en varme, glæde og til tider næsten telepatisk indforståethed musikerne imellem. Orkestret bevarer her både en tråd langt tilbage i jazztraditionen og samtidig får inspirationen lov til at leve frit, så denne tråd bliver ført sikkert frem til nutiden. Christina von Bülow Trio spiller musik for folk med hang til det varme, lyriske og melodiske. Skal opleves! Trioen består af:

  • Christina von Bülow: altsax, fløjte
  • Jacob Fischer: guitar
  • Daniel Franck: bas

Læs mere om arrangement her.


Jazz9700 støttes blandt andre af: